Tidsserier 2002-2013

På trods af fokus på forskellige områder af indkomstfordelingen, viser tids-serierne for de tre fordelingsmål samme overordnede tendenser. Særligt bemærkelsesværdigt er det forholdsvis store fald i uligheden og den relative fattigdom fra 2004 til 2005 – et fald der formentlig i høj grad må tilskrives de ændringer i skattelovgivningen, der blev foretaget med virkning fra og med netop 2005. Personfradraget blev hævet fra 40.000 kr. til 48.000 kr. og standardfradraget fra 8.000 kroner til 10.000 kr., mens skatteprocenten blev hævet med 2 procentpoint. Disse ændringer medførte lavere skattebetalinger i lavindkomstgrupperne og højere i højindkomstgrupperne, mens det samlede skatteprovenu var stort set uændret.

 

Figur 5.1 Gini-koefficienten 2002-2013

Anm.: En Gini-koefficient med værdi 0 repræsenterer en perfekt ligelig fordeling, mens værdien 100 repræsenterer en perfekt ulige fordeling. Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1

 

Figur 5.2 Relativ fattigdom 2002-2013

Anm.: ROP40, ROP50 og ROP60 angiver andelen af befolkningen, der bor i en husstand med en indkomst mindre end henholdsvis 40 pct., 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten. Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1

 

Figur 5.3 Forholdet mellem høj- og lavindkomster 2002-2013

Anm.: Figuren angiver ratio-80/20, der beregnes som forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de højeste indkomster og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de laveste indkomster. Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1